Den store ”hedningefest”

Vikingerne

Julens overdådige æde- og drikkegilder er ikke nogen nutidig opfindelse, men en oldgammel tradition i bedste overensstemmelse med vores stolte nordiske ophav.

Vi møder allerede traditionen i ordet ”jul” (og ”yule” på engelsk), der modsat det engelske ”christmas” på ingen måde signalerer, at jul er en kristen fest.

Ordet ”jul” stammer efter al sandsynlighed fra det oldnordiske ord ”jól”, der betyder vende eller dreje og var navnet på vikingernes overdådige æde-, drikke- og horegilder, når vinteren vendte. Jól-festerne kan i hvert fald spores tilbage til år 200 i den nordiske historie.

Omkring 13.-14. januar fejrede man, at man var kommet igennem den værste mørke vinter og nu gik mod mildere og lysere tider.

Med indførslen af den julianske kalender fik de kristne præster rykket jól-gildet et par uger tættere til vintersolhvervet og den af kirkefædrene vedtagne dato for Jesus’ fødselsdag 25. december.

Man drak de nordiske guders skål

Jól var en frugtbarhedens og fredens fest, hvor man drak guderne skål, ”blotede” (ofrede) og bad for fred det kommende år.

Der blev stegt, kogt, braset og bagt, alt hvad den kunne trække, og det lader ikke noget stå tilbage for julefrokosterne i dag. Man skulle vise det bedste, man kunne præstere, og der skulle kræses for høj som lav.

Bænket ved langborde som i Odins haller tog vikingerne forsmag på Valhalla, hvor livet var et langt måltid, og hvor øllet og maden aldrig slap op. Det lyder jo unægtelig som mange af de julefrokoster der afholdes i vores nutidige Danmark – måske bortset fra ofringerne og guderne.

Svinet var i centrum – og masser af mjød

Maden bestod af alt, hvad man kunne byde på, men særligt fornemt var svinet. Først når de solide og glinsende flæskestege var fortæret, satte man tænderne i de stykker okse (mørbrad, højreb, steg), som vi i dag sætter højest, sammen med blodpølser, fjerkræ og brød.

Det hele blev skyllet ned med rigelige mængder jule-mjød, der var brygget med honning og ekstra malt, så den var stærkere og kraftigere – fuldstændig som nutidens brede udvalg af lækre og lidt søde juleøl. Ingen tvivl om, at den nordiske glæde ved samværet om måltidet er dybt forankret i os!

Festen består den dag i dag

Trods ihærdige forsøg på at få indført det mere kirkelige ord ”kristmesse” stod jól-navnet ikke til at ændre modsat i de engelsktalende lande, og festen fortsatte da også som en række gilder og ikke én enkeltstående fødselsdagsfest.

Glæden ved grisen holdt også ved, og svin nydes stadig både som flæskesteg og marcipangris.

Det lykkedes kirken at kristne vikingerne, men den oldgamle hedenske midvinterfest for lysets komme stikker dybere end kirken og lever i bedste velgående den dag i dag.

Hvor, hvornår og hvem man skåler for kan nok ændres, men det centrale samvær over måltidet, fejringen af afslutningen på en årscyklus og håbet for en ny står ikke til at ændre.

Den klassiske julefrokost

Bordet er efterhånden blevet lidt indskrænket i forhold til mit barndoms julebord, da ingen kan spise alt hvad der kommer på bordet. Men indimellem ser man et julefrokostbord, der tager hele dagen at komme igennem. Her følger en oversigt over de traditionelle ting (som jeg i hvert fald er opvokset med på Lolland):

Indhold – den klassiske julefrokost
Nogle steder starter man frokosten med tarteletter.

Første session:
Snaps
Rugbrød og smør.
Sild (marinerede, karry, stegte – og min mormor lavede altid hornfisk eller sild i gele)
Sildesalat
Karrysalat
kogte æg og tomat
Fiskefilet med remoulade/citron
Laks og rejer (franskbrød)

Anden session:
Lun leverpostej med bacon og champignon
Frikadeller med surt (eller rødkål)
Nogle topper også denne med mørbrad og/eller stegt ribbensteg.
Sylte

Tredje session:
Grønlangkål
Brunede kartofler
Medisterpølse (hos mine bedsteforældre var det altid kogt)
Hamburgerryg (nogle steder får man også kogt flæsk)
Sennep og rødbeder

Fjerde session:
Hos de fleste kommer her desserten – hos os går vi gerne en tur inden desserten, da man ellers er ved at sprænges af al den mad.

I vores familie får vi ostebord med diverse skæreoste, flødeost, brie, vindruer, peberfrugt, agurk, diverse kiks og måske lidt hvidt brød eller boller.

Frugtsalat (eller frugter med råcreme)

I nogle familier får man også Ris ála mande til desserten til julefrokosten.

Den grønne kål

I vores familie har vi skåret gevaldigt ned på antallet af retter – men hvis jeg skulle udvælge én ret, der ikke måtte mangle i min julefrokost, er det grønlangkål. Jeg får det denne ene gang om året, og det er i øvrigt en af årstidens tilgængelige sæsonvarer.

Der er flere udgaver af, hvordan den bør tilberedes, alt efter hvor i landet man befinder sig. Men jeg er opvokset med en tyk, grødet og sødlig kål. Man skal kunne skrabe en figur ud af kålen. Kartoflerne skal kunne lege gemmeleg!

Julelege

I nogle familie leger man julelege eller spil i juledagene.

Pakkelegen

Alle deltagere medbringer minimum én indpakket gave til et mindre, symbolsk beløb. Derefter skal I bruge et raflebæger og nogle terninger.

Alle pakker placeres midt på bordet. Spillerne begynder at rafle med terninger. Slås der en 6’er, må personen tage en pakke fra bunken på midten. Pakken må ikke gemmes, men lægges på bordet foran den deltager, der har taget den. Slås der andre øjne end en 6’er, går turen videre med uret.

Når alle gaverne er delt ud, sættes en alarm. Kun én person ved hvor længe spillet spilles. Man fortsætter på samme måde – den der slår en 6’er må tage en pakke fra en af de andre deltagere.Når alarmen lyder, tilhører gaverne den person, de er endt ved, og der må nu pakkes op.

Kilder: Videnskab.dk, Wikipedia