Påsken har sine dybe religiøse rødder, og er en af kristendommens vigtigste højtider. Men i dagens Danmark, forbinder de fleste af os påsken med fridage, ferie, familie og frokost…..og ikke mindst påskeæg, gækkebreve og påskeøl.

Lyset er vendt tilbage

Det er en hyggelig tid, der for mit eget vedkommende, er lyset der er vendt tilbage, forår og friske farver der spirer frem. Påskeliljer, anemoner og vintergækker der pryder skovens bund og fryder øjet og haven. Påskelam der er et tegn på foråret, vidunderligt nuttede og en fryd for øje og sjæl. (Og så smager en godt krydret lammegryde også fantastisk til påskefrokosten).

Helligdage i påsken

Skærtorsdag
Skærtorsdag er aftenen før, Jesus bliver henrettet. Her spiser han sit sidste måltid sammen med sine venner, disciplene. Og dette sidste måltid for Jesus bliver til det vigtigste måltid i den kristne kirke, nemlig nadveren. Skærtorsdag om aftenen bliver Jesus arresteret, efter at en af hans disciple, Judas, har forrådt ham.

Langfredag
Langfredag har sit navn, fordi det er dagen, hvor Jesus bliver pint og dør. Derfor er den lang og sorgfuld.

Påskedag (søndag efter Langfredag)
Påskedag er den vigtigste dag i den kristne kirke, og dagen er i kirkelig forstand en festdag. Her står Jesus op fra de døde.

2. Påskedag
Dagen efter påskedag, 2. påskedag, er ikke en helligdag i alle lande. I den danske folkekirke fejrer man dagen som den dag, hvor den opstandne Jesus viser sig, bl.a. for sine disciple.

Påskens mad og drikke

Påsken i Danmark fejres i mange danske hjem med en påskefrokost med mange traditionelle påskeretter som lam, æg, laks, sild på bordet, samt øl (en af de utallige specielle påskeøl) og snaps. I påskedagene bliver der også spist meget chokolade i Danmark – oftest i form af påskeæg i ren chokolade eller marcipanæg.

Skidne æg

En af mine favoritretter til påske er ”Skidne æg” – smilende æg med en tyk opbagt sennepssovs, der serveres med rugbrød, karse og måske lidt rødbeder. Mums.

Skidne æg skal spises påskelørdag (dagen blev kaldt ”Skiden lørdag”). Påskelørdag følger efter to helligdage, nemlig Skærtorsdag og Langfredag. Derfor hedder retten skidne æg. I gamle dage var rengøring og tøjvask og alt andet arbejde ikke tilladt på helligdage. Det fortæller noget om, hvordan lugt og rengøringstandard var, når det blev Skiden lørdag.

Påsketraditioner

I påsken er der tradition for at give hinanden chokoladepåskeæg, chokoladekurve eller påskeblomster (påskeliljer, vintergækker eller krokus). Traditionen med at give påskeæg er forbundet med gækkebrevet, der går helt tilbage til 1600-tallet. Ideen med gækkebrevet er, at kan man gætte afsenderen af brevet, skal man have en gave af afsenderen, mens man modsat skal give en gave til afsenderen, hvis man ikke gætter personen. Og denne gave var og er traditionelt et påskeæg.

Gækkebrevets historie

Gækkebrevet er en dansk tradition, der har rødder langt tilbage til 1700-tallet. Faktisk er det ældste gækkebrev fra 1770. I 1800-tallet bredte traditionen sig først i byen, dernæst på landet og er siden blevet hængende.

Ifølge traditionen er gækkebreve altid anonyme, men det er tilladt at hjælpe modtageren lidt på vej med at skrive sit navn med prikker. Kan man ikke gætte, hvem der driver gæk med en, så må man finde sig i at blive udråbt til gæk, hvilket betyder nar. Vil man undgå denne store ydmygelse, må man, når gækkebrevets ophavsmand afslører sin identitet, give vedkommende et påskeæg.

I dag lægger man et måske fint udklippet og tyndt stykke papir – kageservietter med huller i kan også bruges – i en kuvert. Der er tradition for at vedlægge en vintergæk sammen med brevet.

At gække er et gammelt ord for at drille eller gøre sjov med. Vintergækken er en forårsbebuder, men den betyder ikke altid, at vinteren er omme. Med andre ord driver den nogle gange gæk med folk, og derfor lægger man den også i gækkebrevet. I gamle dage, når man åbnede et gækkebrev og greb ud efter vintergækken, betød det, at man blev den andens gæk eller nar.

Mit navn det står med prikker…

I dag afslutter man brevet ved at markere det antal bogstaver, ens navn består af, med prikker. Ud fra prikkerne er det op til modtageren at gætte, hvem der er afsenderen.

Der findes ingen regler for, hvornår man skal have gættet gækkebrevets afsender, men der er tradition for, at det skal være inden Palmesøndag, hvor påsken officielt begynder.

Hvis modtager ikke kan gætte afsenderens navn eller gætter forkert, skal man give et påskeæg til den, der har lavet brevet. I gamle dage skulle man betale en for pant for at slippe for at blive en andens gæk. Panten var ofte sukkeræg, som senere er skiftet ud med chokoladeæg.

At puste æg

En anden hyggelig påsketradition, som praktiseres af mange danske børnefamilier, er at male æg. Ægget pustes tomt for indhold ved, at der prikkes et lille hul i begge ender. Derefter dekoreres det tomme æg, som hænges op eller bruges som bordpynt.(En bestemt scene fra den danske film ”Blinkende lygter” dukker frem i min bevidsthed).

Kilder: Traditionstid.dk, VisitDenmark, Dr.dk, Kristendom.dk, Samvirke