Superlækker, frisk, blød og ikke mindst supernem. Opskriften er til en bradepandekage til 12 personer.
Ingredienser
3 æg
340 gr sukker
270 gr hvedemel
4 tsk bagepulver
2,25
dl sødmælk
75 gr smør
150 gr flormelis
3-4 økologiske
citroner.
Pynt
Mandelflager eller hasselnød krokant (kan købes i et velassorteret supermarked). Eller bare hakkede nødder efter eget valg. For ekstra friskhed, kan pyntes med jordbær i skiver eller anden frisk sommerfrugt/bær.
Tilberedning
Pisk æg og sukker skummende. Bland mel og bagepulver og rør denne blanding i dejen skiftesvis med mælken. Smelt smørret, og lad det køle af. Tilsæt til blandingen sammen med citronsaft og fint revet citronskal af 2 citroner til sidst.
Fordel dejen i en velsmurt bradebande ca. 23×33 cm.
Bag kagen med det samme i ovnen ved 175 grader alm. ovn i ca. 40 minutter, til den er gylden og gennembagt. Lad kagen afkøle..
Rør forsigtigt flormelis og citronsaft af 1-2 citroner sammen. Bred glasuren over den kolde kage og pynt med ristede mandler, eller hvad der ellers kan friste.