Fastelavn stammer fra den katolske tid i Danmark. Inden påske skulle man faste i 40 dage, og fastelavnen var en fest, som blev holdt inden man gik ind til den strenge tid uden f.eks. kød, fed mad og lækkerier. Selvom fasten tabte meget af sin betydning efter reformationen i 1536, blev fastelavnsfesten ved med at eksistere.

Fastelavnsboller

I fastetiden stod menuen på groft brød, fisk og lignende. Før fastens start ville man naturligvis gerne smovse i lidt af dét, der snart ville være forbudt, i over en måned: fint brød, kød og fede spiser. I 1700- og 1800-tallets Danmark kunne man købe hvedeboller, eller “hvedekager” hos bagere og kagekoner. Vor tids fastelavnsboller kan være lavet af wienerbrødsdej og fyldt med f.eks. flødeskum og creme, eller de kan være bagt af gærdej og indeholde vaniljecreme.

Hvorfor holder vi fastelavn?

Fastelavn strækker sig over 4 dage, og tæller fastelavnssøndag, fastelavnsmandag, hvide tirsdag og askeonsdag, der markerer fastetidens begyndelse. Oprindeligt var det en voksen fastelavnsfest, det er først i nyere tid, at fastelavn er blevet børnenes fastelavnsfest.

I 1536 gik man bort fra den kristne faste, men bibeholdte den festlige del af fastelavn. I dag er det børnene, der fejrer fastelavn. Det starter som regel søndag med at børnene vækker forældrene med fastelavnsris, og spiser fastelavnsboller. Fastelavnsmandag bliver brugt på at klæde sig ud og slå katten af tønden.

Børnene klæder sig ud, og går mange steder fra dør til dør – og ifølge traditionen, får man selv valget imellem at give en fastelavnsbolle, eller få ballade. Nu om dage er det nok mest mønter der kommer i bøtterne.

Fastelavnssangen

1.Fastelavn er mit navn,
boller vil jeg have. 
Hvis jeg ingen boller får, 
så laver jeg ballade.

2.Boller op, boller ned,
boller i min mave.
Hvis jeg ingen boller får, 
så laver jeg ballade.

Slår man katten af tønden?

Kattekonge fik skattefrihed

I Danmark har vi til fastelavn en tønde med slik i (en slags mexikansk ”pinata”). Den bliver hængt op i en snor, og børnene slår – efter tur – på tønden med en stok/et bat. Den der giver det sidste slag, der får slikket til at falde ud, bliver henholdsvis kattekonge/katte dronning.

Det er ikke kun i Danmark, at vi slår katten af tønden. Skikken er også kendt fra det vestlige Skåne, Holland og England. Herhjemme var der en levende kat i tønden helt frem til 1800-tallet. At katten blev “slået af” tønden betød helt konkret, at tønden blev slået i stykker, og at den skrækslagne kat slap fri og flygtede.

I folketroen var katten et lidt “mistænkeligt” dyr, der var forbundet med det onde. Ved tøndeslagningen blev katten – og dermed det onde – jaget væk.

Den karl, der slog katten ud af tønden blev “kattekonge” og kunne vælge sig en dronning blandt pigerne. Der var meget prestige forbundet med at blive kattekonge, og på Amager fik han endda skattefrihed i det kommende år.

Kilder: Nationalmuseet (natmus.dk), Fakta (COOP), Wikipedia