Ingredienser
300 gr. Hvedemel
1 tsk. Bagepulver
200 gr. Sukker
1 tsk. Vanillesukker
2 spsk kakao
200 gr. Smør
1 pisket æg
1 æggehvide
Perlesukker til drys/pynt
Tilberedning
Bland mel med bagepulver, sukker, vanillesukker og kakao i en skål. Hak smørret ud i blandingen med en kniv og smuldr det med fingrene. Tilsæt det sammenpiskede æg og ælt dejen igennem til den er ret lind.
Tril dejen til stænger, ca. 3 cm. Tykke. Læg den på en plade med bagepapir, og tryk dem flade. Pensl med sammenpisket æggehvide og drys med perlesukker. Bages ved 200 grader i 15-20 minutter. Når kagerne tages ud af ovnen, skæres de straks i skrå snitter.
TIP:
Hvis du gerne vil lave en mere ”juleagtig” småkage af disse snitter, kan du evt. blande kanel i dejen – så bliver de endnu mere uimodståelige!