Gåselorte

Ja navnet lyder ikke appetitligt, men de smager som en mellemting imellem brunkager og gærklejner. De ligger tungt, men smager fantastisk. En anderledes julekage, men jeg fik lyst til at eksperimentere. Opskriften er fra bogen ”opskrifter der ikke må gå i glemmebogen” fra forlaget Mellemgaard, 2018. Jeg har dog ændret gevaldigt i mængden af stødt koriander i forhold til den oprindelige opskrift.

Antal: 64 stk.

Ingredienser

500 gr brun farin
4 æg
500 gr hvedemel
30 gr kanel
3 spsk stødt koriander
(kan eventuelt spædes op med andre julekrydderier)
Palmin til kogning.

Tilberedning

Æggene piskes, og farinen tilsættes. Piskes sammen. Rør krydderierne i. Hvedemel tilsættes lidt efter lidt, og æltes sammen. Dejen samles og æltes godt sammen på bordet.

Del dejen i 8 lige store stykker. Hvert stykke rulles ud til ikke for tynde pølser, der formes til kranse. Af hvert af de 8 stykker, formes 8 ringe.

Palmin smeltes i en tykbundet gryde (cirka 160/180 grader). ”Gåselortene” koges i palmin cirka 6 minutter. Når de ”dukker op” til overfladen, vendes de og koger et par minutter. Kransene tages op og dryppes af på køkkenrulle.

Velbekomme

Måske kan dette også friste...