Aprilsnar er et drillende tilnavn, som bruges om dem, der efter skikken bliver narret den 1. april.

Hvor stammer traditionen fra…

Flere steder i Europa narrer man hinanden på 1. april. Men nærmere hvor skikken stammer fra, ved man ikke med sikkerhed.

Det vides, at traditionen at ”narre april” blev brugt i 1600-årenes Tyskland.

Tidligere handlede skikken om at narre folk til eksempelvis at løbe eller kigge efter noget der ikke var eksisterende. I 1700-tallets bondesamfund, gækkede man hinanden til at ”løbe april” -altså løbe efter noget der ikke var der, og derefter råbe ad personen ”APRILSNAR!”.

De fleste kulturer har forskellige former for narredage, som regel placeret i tilknytning til betydelige skift i årets cyklus.

For det meste harmløst

Mange af de jokes vi ”narrer” hinanden med er harmløse. Men efter medierne har taget det op – og især onlineplatforme, skal man se sig godt for, hvis man ikke vil falde i med ”begge ben”. Denne dag skal man ikke tro på alt hvad man læser/hører. De fleste drillerier er dog så åbenlyse, og finurlige, at der ikke er nogen tvivl.

Eksempel på aprilsnar

I 2018, havde Politiet på facebook delt en nyhed, der var en åbenlys aprilsnar, men den var et godt eksempel på en vellykket en af slagsen med god humor:

– Snart skal danskerne vænne sig til røde blink frem for blå, var deres budskab i et langt opslag, hvor de fortæller, at ændringen træder i kraft den 31. juni, og at de pensionerede blå blink vil blive doneret til isbjørneanlægget i Zoologisk Have, hvor de skal simulere polarlys.

Kilde: wikipedia, historie-online.dk