Pepparkakor

Find kageformene og dit indre barn frem og bag et par plader peberkager. Disse er dog svenske, men yderst spisevenlige for en dansker, da de minder meget om brunkager. Selve dejen laves dagen inden de bages.

Ca 150-200 stk.

Ingredienser

1,5 dl mørk sirup
125 g sukker (ca. 3 dl)
125 g brun farin
200 g smør
1,5 dl Piskefløde 38%
1,5 spsk stødt ingefær
1,5-2spsk stødt kanel
3/4 spsk stødt nellike
3/4 spsk stødt kardemomme
1 spsk natron
625 g hvedemel

Tilberedning – Dagen før

Hæld sirup, sukker og smør i en gryde. Varm op til det hele er smeltet. Tilsæt fløde og krydderier og rør godt i gryden. Bland natron med lidt af melet og rør det i massen. Tilsæt resten af melet. Ælt dejen godt sammen og lad den hvile natten over.

Småkagerne bages….

Drys lidt mel på bordet og rul dejen tyndt ud. Stik kagerne ud med en kageform og læg dem på plader med bagepapir. Bag midt i ovnen. Lad kagerne køle af på pladen.

Bagetid Ca. 5 min. ved 200°.

Kilde: Arla

Måske kan dette også friste...