Lys, varme & hygge

Lys og hygge – masser af lys – stearinlys og lyskæder. Julegaver og konfekt. Hjemmebagte småkager – duften af gran. Den salige duft af rødkål, juleand, flæskesteg og de brunede søde kartofler – duften af jul.

I dette indlæg skriver jeg om traditionerne i den danske jul. Jeg kommer med fakta om vores historie og traditioner, men tillader mig også indimellem at komme med mine personlige kommentarer til, hvad julen har udviklet sig til. Der er noget vi har glemt, og bør træde et par skridt tilbage…..

Hvornår fejres julen

I Danmark fejres julen med gaver og den store julemiddag om aftenenen den 24. december. I andre lande – for eksempel England og USA, hænges der sokker op ved kaminen (hvis man har sådan en) som julemanden kan lægge ekstra gaver i – alt efter om de har været ”naughty or nice”. Om morgenen den 25. pakkes gaver op, og de fejrer julen med den store middag om aftenen på denne dag.

Mange holder julefrokost med venner og familie den 25. og/eller den 26. december. Længe leve de hedenske traditioner og ædegilder.

Hvornår blev Jesus født

I de første århundreder af tidsregningen var kristendommen en forfulgt religion. Så da Konstantin som den første kristne kejser gjorde kristendommen til statsreligion i det byzantinske rige, vidste ingen, på hvilken dato, Jesus var blevet født.

Man mente, at bebudelsen, hvor ærkeenglen Gabriel overbragte jomfru Maria beskeden om, at hun var gravid, havde fundet sted på, hvad der svarede til den 23. marts. Føjer man et ni måneder langt svangerskab til datoen, lander man på den 23. december, som også var vintersolhverv, altså årets korteste dag.

Problemet var, at denne dato samtidig var afslutningen på den hedenske fest Saturnaliet, som stammede fra romersk tid, og som blev fejret af en stor del af befolkningen.

Konstantin ville på den ene side ikke fornærme den del af befolkningen, der fejrede Saturnaliet og på den anden side måtte den nye religion ikke blive forbundet med hedenske ritualer. Det er den sandsynlige grund til, at Jesu fødselsdag blev placeret to dage senere.

Konstantin fejrede for første gang julen den 25. december i år 336, og da han døde året efter, blev beslutningen givet videre til den nye pave i Rom Julius 1. Et par år senere slog paven fast at datoen var den korrekte. På den måde har man bestemt sig for at julen skulle placeres netop på den dato.

Hvorfor den 24. december?

Fejringen af julen den 24. december startede i 1800-tallet, da man tændte juletræet og hyggede sig aftenen før Jesu fødselsdag. Da julegaverne kom til, og det kirkelige efterhånden gled i baggrunden, blev fejringen den 24. til julens hovedbegivenhed.

En del af forklaringen på, hvorfor vi i Norden fejrer den 24, kan også være, at traditionen stammer fra tiden før det mekaniske urs opfindelse. En ny dag begyndte dengang ved solnedgang i stedet for som nu ved midnat.

Men uanset forklaringen, holder vi i Norden i hvert fald stadig fast i den 24. december, som efter min mening kan være et ligeså godt bud som den 25. Julen er for mig personligt en tid med hygge, og samvær med venner og familie. En tid hvor man gør sig umage med at vise sin medmenneskelighed og hjælpsomhed overfor andre. Derudover glæder jeg mig hvert år til julemiddagen og den grønne kål med de søde kartofler til julefrokosten. Alle de værdier vi kan være fælles om – uanset hvilken baggrund og religion vi har.

Hele december er nedtælling

Ventetiden op mod jul starter seriøst den 1. december. I Danmark har mange et kalenderlys, som bruges til en meget langsom nedtælling mod jul.

Julekalender

Fra den 1. december er nedtællingen og hyggen for alvor begyndt. Mange har allerede pyntet op til jul med julekugler, dekorationer med gran og kogler, nisser, engle, troldegrene og masser af lys. Lad hyggen begynde….

Markedet for julekalendere er eksploderet i Danmark – julekalendere til børn og voksne med chokolade – både de almindelige og dem med luksus chokolader, lakridser, make-up, beauty-produkter, parfume, øl, snaps, rom og så videre…. Mange laver pakkekalendere til deres børn, hvor der skal åbnes en gave hver dag, og andre laver adventskalendere, hvor der åbnes en gave (ofte lidt større/dyrere) hver søndag i advent.

Kalender på TV

Som barn havde jeg en ganske almindelig chokoladekalender. Det var da en fryd at åbne hver eneste dag (jeg elsker smagen af den billige mælkechokolade – mærkværdigt, men jeg ved vi er flere derude….). Derudover havde vi en tradition hver dag foran fjernsynet, hvor hele familien samledes om julekalenderen på TV. Dengang var der kun 1 julekalender – den fra DR. Der var ingen stress om at skulle følge med i dem alle, og det lå på et tidspunkt, hvor alle havde ro til at hygge og nyde oplevelsen sammen. Alle har deres barndoms favoritter – mine er: Jul i Gammelby, Jullerup Færgeby og Nissebanden. Af de kalendere der kom til i mit voksenliv, er favoritten nok Pyrus-kalenderne. Oplysende, underholdende og hyggelig – som en julekalender bør være.

I Danmark har vi haft julekalender på TV siden 1962.

Advent

De fire søndage inden jul kaldes advent. Adventstiden er det kirkelige nytår, som begynder første søndag i advent og markerer en stille ventetid, hvor man forbereder sig på Jesu fødsel julenat. Mange laver adventskranse, og tænder et nyt lys i kransen hver adventssøndag.

Advent er søndagene frem mod den 25. december, der regnes som Jesu fødselsdag. Hvis juleaften falder på en søndag, er denne dag fjerde søndag i advent.

Adventskransen er en relativt ny skik i Danmark, som først fik sin store udbredelse i forbindelse med besættelsen, hvor lys-symbolikken havde en ekstra betydning.

Hygge og lys

I Danmark er vi verdensmestre i hygge. Vi hygger med levende lys og hjemmebagte småkager. Vi har masser af individuelle traditioner i løbet af december med at lave konfekt, kager, klippe julepynt, lave dekorationer og pynte op. Hver famile har deres egne traditioner – og nogle gør mere eller mindre ud af forberedelserne.

Julekonfekten består af marcipan, nougat og chokolade – og hvad man ellers kan være kreativ med at blande i – nogle opskrifter er rundhåndede med sprutten. Havregrynskugler bliver trillet og rullet.

Der julebages klejner, vanillekranse, jødekager, specier, brunkager, pebernødder, æbleskiver og honninghjerter. Og hvis vi ikke selv går i køkkenet og bager, er der svimlende mængder af ovenstående i supermarkederne og hos bageren.

Vi hygger til den store guldmedalje med bagværk, julebryg og julegløgg.

Nogle ser helst at julen var overstået, fordi det er blevet for kommercielt og stressende, og fordi de mener vi har mistet fokus på samværet og glemmer hinanden og os selv i al julestress og jag.

Dansk tradition: Det flettede julehjerte

Det første flettede julehjerte menes at være lavet af vores nationaldigter H. C. Andersen, som i 1860’erne flettede et julehjerte i gult og grønt papir, men uden en hank.

I dag findes der næppe et eneste træ uden mindst ét flettet julehjerte. Mange fletter hjerter som en del af deres juletradition – og en af dem jeg personligt synes er værd at holde i live. Der skal fokus og koncentration til, men det er hyggeligt at flette hjerter sammen. Vi kan nyde at sætte farten ned sammen, og være tilstede i følelsen af salig forventning.

Juleaften

Hvad man spiser juleaften, er nogenlunde fast i hver enkelt dansk familie. Der er INGEN der må ændre på denne tradition. Nogle spiser gås, andre andesteg eller flæskesteg. Nogle få spiser kalkunsteg. Hjemme hos os får vi både andesteg og flæskesteg – og dette skyldes, at jeg ikke vil undvære andestegen, og min mand vil ikke undvære flæskestegen. Vi spiser dog begge dele 😉

Til anden hører sig en dejlig sovs. Jeg er en sovse-gris. Det spises sjældent i vores husholdning, men når det er der, skal det være godt og der skal være meget af det. Rødkålen er altid hjemmelavet, når det er min mand og jeg der holder juleaften. Den duft der spreder sig i hjemmet af steg, sovs, kål og de søde kartofler, er en svimlende, henrivende duft, der frembringer en følelse af tryghed – at være kommet hjem, et gensyns- og genkendelses glæde.

Som tilbehør har vi også hjemmelavet agurkesalat, franske kartofler og almindelig kogte kartofler. Nogle mener dog, at det er en mærkelig ting med de franske til julemiddagen – men hos os må de ikke mangle.

Juledesserten

Desserten juleaften er et kapitel for sig. I nogle hjem er det risengrød der er desserten, go en lollandsk egnsret er trillebollesuppe til forret. Men flere egne i Danmark har forskellige traditioner.

For mig er den eneste rigtige dessert juleaften RIS ALA MANDE med kirsebærsauce. En lind og blød ”fromage” (den må ikke være tyk som grød). Ris ala mande er for øvrigt en pæredansk opfindelse, selvom den lyder meget fransk.

(se indlæg om historien om Ris ala mande).

Der er masser af hakkede mandler i denne dessert, og én hel mandel. Den heldige finder af mandelen, får en mandelgave. Og man lægger KUN 1 mandel i! Der findes kun 1 vinder! Ikke noget med, at det er synd for alle børnene at de ikke vinder alle sammen – nej! Man må gerne lære at der i denne leg kun er en vinder. Men en del af legen/spillet er, at man ikke med det samme afslører, når man har fået mandelen…..der skal opbygges en spænding.

Dansen omkring træet

I Danmark sætter vi et grantræ i stuen, som vi pynter med kugler, lys, engle, nisser, hjerter….eller hvad den enkelte familie nu synes der skal pyntes med. Det er meget med forskel hvornår træet sættes indenfor. Hos os venter vi til ugen op til juleaften. Det er prikken over ”i’et” i hjemmets julepynt.

Efter den store middag juleaften, danses omkring træet (de fleste steder går man bare rundt om træet), og der synges traditionelle salmer og sange.

Efter den -oftest meget flerstemmige sang – uddeles gaver. Også her har man forskellige traditioner. I en af traditionerne, er det den yngste der deler gaver ud, som ligger under træet.

Julenisser

Dagen før juleaftensdag, lagde min far en nissehue på mit værelse, og da jeg vågnede om morgenen, var der altid lagt en lille gave fra ”nissen”… jeg mindes tydeligt, at jeg prøvede at holde mig vågen, men jeg nåede aldrig at se nissen.

Min far stillede også en skål med grød op på loftet juleaftensdag til nissen (man skal holde sig gode venner med ham – ellers kan der bliver ballade og drillerier). Senere på aftenen tjekkede vi skålen – og den var tom! Så var nissen glad.

Julemanden

SPOILER-ALERT: I dette afsnit kan det forekomme afslørende oplysninger, for dem der stadig har deres barnetro omkring Julemanden!

Jeg troede på Julemanden til jeg var omkring 8 år. Det er jeg ikke flov over, da det kun kunne lade sige gøre, fordi jeg er født i 1972. Der var ingen mobiltelefoner, internet – der var endda kun 1 dansk tv-kanal. Så der var ingen medier der kunne have indvirkning på at ødelægge en barnetro. Min søster var så sød, at hun ikke sagde noget.

Det var en magisk tid – og det kan jeg kun huske, fordi jeg troede på hans eksistens så længe. Undren fremkommer dog den dag i dag over, hvordan jeg beholdt denne tro – for julemændskostumer dengang, var ikke hvad de er i dag. Det kan ligeså godt afsløres, at den der agerede Julemand, var min far, og det der var forhånden, var min mors aflagte knaldrøde ”lakregnfrakke”. Den var alt for lille til min far, og på hovedet havde han en lidt for stram nissehue og et skæg af vat. Men med et barns meget livlige fantasi, kunne det sagtens ligne en julemand.

Det betød ingenting hvordan han var klædt ud – det var magien der blev skabt. Jeg blev virkelig skuffet den dag jeg opdagede, at Julemanden bar min fars armbåndsur. Men jeg værdsatte den tid, og det er måske også en af årsagerne til, at jeg stadigvæk synes at julen er magisk (hvis man trækker butikkernes forbrugsfester og julestressen fra).

Aflys julestress

Mange mennesker stresser rundt i julen, og ville egentlig mest af alt ønske, at den blev afskaffet. Især børnefamilier føler et kæmpe pres. Da jeg var barn havde vi én juletræsfest på skolen, hvor forældrene kom med, og vi hyggede og dansede omkring det store juletræ, og børnene fik slikposer bagefter. Det var hyggeligt!

Men i dag synes ALLE at der skal laves juletræshygge for børnene – i foreningerne, skolerne (hver enkelt klasse), børnehaven, diverse fritidsaktiviteter…….Jeg kan godt forstå at mange forældre mister pusten i december måned. Men man skal altid huske, at hvis man ikke synes om situationen, kan den altid laves om. ”Vi tager kun til én juletræsfest sammen – og resten af tiden hygger vi som familie”! Det er svært at lave om på noget hvor man lader sig rive med af tidens tendens. Men man har stadig et valg.

Husk at julehygge fordi du har lyst – ikke fordi du skal!

Anvendte kilder: Historienet.dk, kristendom.dk