Vanilleboller

Lækre, søde og smagfulde (og ovenikøbet kaloriefattige) boller til kaffen eller en tår eftermiddagste. En hitter til fødselsdagen eller en blæsende efterårsdag. Af en portion bliver der mellem 14-16 boller.

Ingredienser

1 dl lunkent vand
1 dl mini- eller skummetmælk
2 spsk fromage frais
50 gr gær
2 spsk. Sukker
1 tsk salt
2 spsk vanillesukker
ca. 400 gr hvedemel
1 æg til pensling

Tilberedning

Kom vand, mælk og fromage frais i en skål, og opløs gæren heri. Tilsæt sukker og salt. Bland vanillesukker med hvedemel og tilsæt melet lidt af gangen. Ælt dejen godt til den er glat og smidig. Stil dejen tildækket til hævning et lunt sted og lad den hæve ca. 50 minutter.

Ælt dejen igennem, del den i 14-16 stykker og tril dem til boller. Læg bollerne på en bageplade, og lad dem efterhæve tildækket imens du varmer ovnen op til 200 grader. Pensl med sammenpisket æg, og bag bollerne i 15-20 minutter.

TIP: Hvis du tænker på kalorier, og holder øje med ”regnskabet”:

Protein 10%, kulhydrat 85%, fedt 5%. Energi pr. bolle: 110 kcal.

Tilføj 2-3 tsk kardemomme til dejen for at give bollerne en ekstra “lækkerhed” – klar til at spise til fødselsdagsbordet eller til en kaffesnack 🙂

Måske kan dette også friste...