Ifølge mange historier er burgeren en dansk opfindelse…
Den ultra-korte historie: Tyskerne gav navn til det hakkede, formede kød, opkaldt efter byen Hamburg, der var kendt for det gode kød i 1800-tallet. Amerikanerne gjorde det til en sandwich….
Men det er den korte historie…..
Mange kilder mener, at der var danskeren ved navn Louis Lassen, der fandt på at lave en sandwich med det hakkede, stegte kød, tomater, ost og løg (ingen ketchup!) – noget man kunne spise hurtigt og ”on-the-go”. Denne lækkerbidsken kunne man i 1900-tallet købe i Louis’ Lunch, New Haven i Connecticut. Man kan for øvrigt stadig komme forbi og bestille en burger efter selvsamme opskrift i dag.
Ifølge historien, kom en lokal forretningsmand forbi – en dag i slutningen af 1800-tallet. Han skyndte sig hen til disken, og sagde til Louis Lassen: ”Louis! Jeg har travlt, smid noget kød imellem to planker – og lad det gå lidt tjept”.
Desuden erkender ”Library of Congress” Louis’ Lunch for værende den officielle ”opfinder” af burgeren.
Louis Lassen var smed. Han immigrerede til New Haven i 1886. Han startede med at sælge smør og æg fra en lille bod – men inden længe købte han det sted der skulle blive burgerens ophav. Det er hans oldebarn, Jeff Lassen, der driver ”louis’ Lunch” anno 2019.(www.louislunch.com)
Burgerens popularitet tog dog først rigtig fat i Danmark i takt med at Burger King og McDonalds gjorde deres indtog i Danmark i henholdsvis 1977 og 1981.
I 1960’erne fik den danske ”Bøfsandwich” dog sin voksende popularitet i de danske pølsevogne. Ikke at forveksle med burgeren, da en bøfsandwich er bygget op med alt det gode som en ristet hotdog med det hele. Ristede og rå løg, remoulade, ketchup, sennep, rødbede og agurkesalat (findes i andre variationer).
Burgeren er i dag en del af vores hverdag – enten når vi tager ud på en af de utallige burgerrestauranter, når vi griller om sommeren, eller når vi skal have en hurtig gang aftensmad fredag aften.
Kilder: groupon.com, Time.com, ABC news, Wikipedia, Louis Lunch, Børsen.