Med flormelis og syltetøj – ja tak!
Julens absolutte must-have. Serveres overalt med gløgg, varm kakao eller sodavand/saft til børnene. En klassiker og en del af den danske madhistorie.
Oprindelige æbleskiver
De pandebagte æbleskiver er i deres oprindelse kager bagt i en pande med cirkelrunde fordybninger, af en dej der er hævet enten ved hjælp af gær eller fløde og æg, og inden i hver kage er der et stykke æble – deraf navnet. Den ældste trykte opskrift på danske æbleskiver er fra 1703. Her bringes to anvisninger på ebel-kager, begge med en gærdej. Andre steder i kogebogen nævnes en hulpande, og det må være det, vi i dag forstår ved en æbleskivepande.
De pandebagte æbleskiver, altså kager med æbler i, må anses for at være en dansk specialitet, der går tilbage til 1700-tallet, og i det følgende århundrede udbredt til alle dele af landet. Der findes æbleskivepander beregnet til åben ild, pander indrettet til komfur, til elektriske kogeplader og i dag elektriske bordmodeller. Æbleskivebagningen har fulgt danskerne gennem århundrederne, og i dag, hvor langt de fleste æbleskiver er uden indbagt æble, har de dog beholdt navnet som et minde om oprindelsen.
I 1800-tallet blev æbleskiver festmad både i byerne og på landet. Ofte i tilknytning til julen. I anden halvdel af det 20. århundrede, da den svenske gløgg indtog adventstiden, blev ledsageren her i landet æbleskiver.
Egnsforskelle
Der er endnu egne i Danmark, hvor æbleskivetraditionen lever, det gælder således Sønderjylland og Ærø, hvor der bages æbleskiver med svesker i. I den falsterske folkelivsskildring ”Livet i Klokkergården” beskrives et nok så festligt indslag: sommetider slog man en snaps i en flækket æbleskive, der så blev kaldt en svupsak.
Fra omkring år 1900, forfalder æbleskiverne. Margarinen holder sit indtog sammen med kemien, og gæren viger for bagepulvere af forskellig slags. Der er ikke længere æbler i æbleskiverne; æblemos eller anden frugtsyltetøj serveres til, hvis ikke man nøjes med strø-sukker. Æbleskiver bliver hverdagsmad, og de travle kan ty til enten brugsklar dej i pulverform eller færdigbagte, dybfrosne æbleskiver.
Der er imidlertid mange gode grunde til at holde fast ved de ordentlige æbleskiver, og den bedste opskrift overhovedet er Louise Nimbs fra kogebogen 1888:
Æbleskiver med gær
500 gr mel
1 tsk sukker
Lidt stødt kardemomme
0,5 liter lunken mælk
3 æggeblommer/3 hvider
25 gr gær
Bland mel, sukker og kardemomme. Lun mælken, og opløs gæren heri. Tilsæt melblandingen og 3 æggeblommer.
Dejen stilles varmt i to timer, for at den kan hæve. Lige før bagningen piskes æggehviderne og de foldes i dejen. En æbleskivepande ophedes, og i hvert hul hældes lidt smeltet smør. Hullet fyldes halvt med dej. Når æbleskiverne begynder at blive brune, vendes de med en gaffel og bages lysebrune på den anden side. Det er en stor portion, egnet til fest. Bemærk, der bages i smør. Margarine er bandlyst!
Kilde: Madhistorie.dk (Else-Marie Boyhus )